1 De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares: 2 Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; 3 ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden; 4 og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans. 5 Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi “Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde.” 6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder. 7 Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder. 8 Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. 9 Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden. 10 Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder! 11 Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 12 Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå. 13 Den medudvalgte* i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder. { [*nemlig Menighed. Åb. 14, 8. K. 16, 19. K. 17, 5. K. 18, 2. Ap. G. 12, 12.] } 14 Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!